Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank får løftet kursmål på stribe: Nordea sigter højest

5/2 07:41

Det strømmer ind med opjusterede kursmål for Danske Bank fra børshusene i kølvandet af årsregnskabet i fredags. Senest har Nordea gentaget anbefalingen "køb" og løftet sit kursmål for Danske Bank til 260 kr. fra 235 kr., viser data fra Bloomberg.

Det er samtidig det højeste kursmål blandt 23 børshuse, der har offentliggjort deres sigtepunkt til Bloomberg.

Danske Bank-aktien bragede fredag i vejret med 8,1 pct. til 200 kr. oven på sit årsregnskab, der indeholdt solide forventninger til 2024, et udbytte på 7,5 kr. per aktie og et stort aktietilbagekøbsprogram, som ifølge analytikere kom tidligere end ventet.

Ud over Nordea har også ABG Sundal Collier, Jefferies og DNB løftet deres kursmål efter regnskabet. ABG holder dog fast i anbefalingen "hold", mens DNB stadig har anbefalingen "køb".

Analytikernes justeringer efter Danske Banks årsregnskab:

Børshus
Kursmål efter
Kursmål før
Anbefaling efter
Anbefaling før
Nordea
260
235
køb
køb
ABG Sundal Collier
206
190
hold
hold
Jefferies
215
185
hold
hold
DNB
230
220
køb
køb

Kilde: Bloomberg

.\\˙ MarketWire