Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Frygt for iransk angreb på Israel sender oliepriserne i højeste niveau siden oktober

12/4 17:36

Israel forbereder sig på et muligt angreb fra Iran i de kommende dage.

Det siger personer med kendskab til vestlige efterretninger ifølge Bloomberg News.

Frygten for et enten direkte angreb eller et proxyangreb har fredag sendt oliepriserne i høje niveau siden oktober.

- En direkte konfrontation mellem Israel og Iran vil betyde en markant eskalering af konflikten i Mellemøsten og vil føre til en signifikant stigning i oliepriserne, skriver analytiker Carsten Fritsch fra Commerzbank i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Israel venter, at Iran vil angribe regeringsmål enten direkte eller gennem proxyer som droner og missiler inden for de nærmeste dage. Et eventuelt angreb er endnu ikke blevet godkendt af det iranske militær, fortæller kilderne, der oplyser, at USA har placeret yderligere styrker i området.

Angrebet kan ske inden for de næste 48 timer og kan i så fald skabe forstyrrelser for produktionen i Mellemøsten, der står for en tredjedel af verdens olieproduktion, skriver Bloomberg News.

Fredag eftermiddag handles en tønde af den europæiske referenceolie Brent til 91,80 dollar fra 90,68 dollar før meldingen om et muligt forestående angreb. Torsdag eftermiddag kostede en tønde 89,69 dollar.

Imens stiger den amerikanske WTI-olie til 87,23 dollar fra 86,08 dollar tidligere fredag og 85,19 dollar torsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire