Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Parken og GN

23/4 06:32

BØRSEN

LAVERE AKTIESKAT ER DØD PÅ REGERINGENS FORHANDLINGSBORD

Moderaterne krævede aktieavancebeskatningen reduceret, men idéen er død ved forhandlingsbordet. (Side 4)

KINESISK TILTAG SKABER NYE MARERIDT I EUROPA

Historien gentager sig i Kina. Kineserne vil eksportere sig ud af svag økonomisk vækst, og det sker med avancerede produkter i høj kvalitet. (Side 11)

HISTORISK STORT UDBUD AF HAVVIND SKYDES I GANG

Det største udbud af havvind i Danmark nogensinde er nu sat i gang. Parkerne skal opføres uden støtte, og staten skal være medejer. (Side 12)

INVESTOR TROR AKTIEOPTUREN FORTSÆTTER

Globale aktier har været ramt af kursfald i april. Storinvestoren Ken Fisher mener dog, aktieopturen vil fortsætte. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

PARKEN SKAL OPGRADERES FOR 100 MIO. KR.

Den mangeårige kritik af indgangsforhold, toiletter og de lange køer ved ølboderne får nu selskabet bag Parken til at afsætte en stor sum penge til omfattende renovering af nationalstadionet. (Forside, side 4-5)

DANSK HAVVIND SKAL SKABE HISTORISKE MÆNGDER STRØM

Danmarkshistoriens største udbud af vind til vands blev officielt åbnet i går. Her skal havene forvandles til et grønt guldspinderi. (Side 8)

BILLUND LUFTHAVN STÅR OVER FOR KÆMPE ØKONOMISK OPRYDNINGSARBEJDE

Lørdagens bombetrussel mod Billund Lufthavn betød, at lufthavnen blev lukket ned i ti timer. Det estimeres, at mellem 8000 og 11.000 mennesker var berørt af nedlukningen. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SELSKABER TYGGER PÅ HISTORISK STORT UDBUD AF VIND

Det klart største havvind-udbud nogensinde i Danmark er søsat. Vindenergi, der kan tredoble den danske havvindkapacitet, er sendt i udbud. Men de store udviklere og operatører afventer. De vil studere udbudsmaterialet først. (Forside, side 6-7)

DANKORTET BLØDER MEN STYRELSE UDSÆTTER AFGØRENDE VEJLEDNING PÅ UBESTEMT TID

Bankerne er ramt af modsatrettede krav fra Nets og Visa omkring Dankort i Apple Pay. Den knude skulle en ny vejledning løse op. Nu er vejledningen udsat på ubestemt tid. (Side 4)

DANSK EJERKAPITAL REJSER ENDNU EN REKORDSTOR FOND

Dansk Ejerkapital har rejst sin hidtil største fond på 800 mio. kr., der nu skal ud at yngle i små og mellemstore virksomheder. Samtidig lukker investeringsfonden sit bedste årsresultat til dato. (Side 10)

MILLIARDGÆLD HOLDER GN I JERNGREB

Investorernes tillid spirer igen for GN. De mener, at aktien ser lysere tider, men holder stadig et fast blik på selskabets kæmpe milliardgæld forud for kapitalmarkedsdagen i maj. (Side 16)

.\\˙ MarketWire