Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Norden, Carlsberg og Pandora

26/4 06:32

BØRSEN

DANMARK ER FOR FEMTE ÅR I TRÆK EUROPAMESTER I ØKONOMI

Danmark har ikke vundet EM i fodbold siden 1992, men vi er til gengæld for femte år i træk europamestre i økonomi. (Forside, side 27)

DANSK ERHVERV EFTER BRAND: VI HAR EN FORNUFTIG FORSIKRINGSDÆKNING

Dansk Erhverv vil ikke oplyse, om der er et loft på deres forsikring efter Børsens brand, men de er i daglig dialog med forsikringsselskaberne. (Side 4)

ATP SAKKER BAGUD PÅ AFKAST EFTER VILD START PÅ AKTIEÅRET

ATP kom ud af første kvartal med et investeringsafkast på 4,2 pct. og har dermed langtfra indhentet tabet fra 2022. (Side 8)

BETTER ENERGY LØFTER OVERSKUDDET 23 PCT.

Milliardstore partnerskaber skal være en af de store vækstmotorer for Better Energy, der sidste år løftede overskuddet trods en faldende omsætning. (Side 10)

GJENSIDIGE VENTER DANSK FREMGANG

Gjensidige har store vækstambitioner for Danmark, selvom selskabet taber penge på privatkunderne. (Side 12)

FEJLSATS PRESSER INDTJENING I TØR- OG TANKLASTREDERI

Presset på indtjeningen i tør- og tanklastrederiet Norden fortsætter, ikke mindst fordi rederiet har lagt sig skævt i markedet for fragt af tørlast i første kvartal. (Side 12)

NORWEGIAN BEKYMRET OVER BOEING-PROBLEMER

Norwegian har mange fly i ordrebogen hos Boeing, der lider under store forsinkelser. Det vækker bekymring hos topchefen, der ser flere år med udfordringer. (Side 15)

AMERIKANSKE VÆKSTTAL SKUFFER

Der var mindre fart på amerikansk økonomi i første kvartal end ventet. Men friske inflationstal får renterne til at stige markant. (Side 18)

BRITISK KAPITALFOND KØBER SOFTWARESELSKAB AF BØRSEN

Endnu et First North-selskab styrer mod udgangen på børsen. Modsat mange andre forlader Relesys børsmarkedet med positivt afkast. (Side 26)

MÆRSK-FOND FORDOBLER OMSÆTNING I VINDINDUSTRI

Det ventede boom i vindmøllesektoren frem mod 2030 ventes at løfte KK Winds salg til 22 mia. kr. (Side 28)

BERLINGSKE BUSINESS

PANDORADIREKTØR VIL VÆRE ROLLEMODEL FOR KVINDER I ERHVERVSLIVETS TOP

Remi Mobolades vej mod stillingen som direktør for international PR hos smykkeselskabet Pandora har været fyldt med bump og fordomme over for hendes hudfarve. Hun vil gå forrest i kampen for at sikre flere minoritetskvinder i erhvervslivets top. (Forside, side 4-5)

GLOBAL URO SENDER INVESTORER PÅ GULDJAGT

Prisen på guld sætter den ene svimlende rekord efter den anden, og ædelmetallet beskrives af eksperter som et positivt og stabilt aktiv i en investeringsportefølje. Kinas rolle har stor betydning for udviklingen. (Side 6-7)

EFTER TO DRAMATISKE ÅR VÆLGER CARLSBERG ENTYDIG SIDE I UKRAINE-KRIGEN

Carlsbergs topchef lagde i går på LinkedIn et billede, som fortæller historien om, hvor langt den danske ølkoncern er rykket væk fra Rusland. (Side 10)

DEN GIGANTISKE REGNING EFTER BØRSENS KOLLAPS SKAL BETALES AF TRE FORSIKRINGSSELSKABER

Tre forskellige forsikringsselskaber står til at skulle betale for den brand, som fik Børsen til at kollapse i sidste uge - If Forsikring, Protector Forsikring og de af Alm. Brand ejede Codan. Det samlede beløb er endnu ukendt. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DSV SKRUER PÅ SIT FOKUS

Efter at have vundet markedsandele vil DSV nu vokse endnu mere. Fremgangen skal i høj grad findes hos eksisterende kunder og med et skarpere fokus på organisk vækst. (Forside, side 8-9)

USA’S ØKONOMI MISTEDE FART I ÅRETS FØRSTE TRE MÅNEDER

Efter et hæsblæsende 2023 med en økonomisk vækst, som overgik forventningerne, ser det nu ud til, at noget af dampen er gået af verdens største økonomi. (Side 4)

TAB PÅ GRUND AF EKSTREMT VEJR ER IKKE DÆKKET AF FORSIKRING

Det stadig mere voldsomme vejr kan få andelen af tab uden dækning til at vokse. 31 pct. af de tab, boligejere har lidt på grund af ekstremt vejr i Danmark, har historisk ikke været dækket af forsikring. (Side 6-7)

.\\˙ MarketWire