Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nyemission i Scape Technologies A/S


88018 PMPirate2 31/10 2020 22:51
Oversigt

Jeg har et frimærke i aktien, og vil gerne dele mine tanker og overvejelser, i håb om at andre her kan give værdifuld respons.

Aktien havde IPO på First North for omkring to år siden. Og allerede nu skal de have ny kapital tilført. Det er et faretegn, da det viser, at det ikke er gået som virksomheden forventede. Desværre ser vi til tider at små nynoterede virksomheder gang på gang ikke leverer som lovet. Og derfor skal de igen og igen have tilført kapital i form af nyemissioner, så de oprindelige aktionæres andel i virksomheden bliver alvorligt udvandet. Er det det, som vi er på vej ud i her?

Jeg har genvurderet aktien, og kigget nærmere på emissions-materialet. Investor-brochuren er efter min mening lidt for optimistisk, og forklarer ikke de problemer virksomheden har haft især det sidste år. Omvendt synes jeg der stadig er tale om en sund virksomhed med nogle unikke teknologier, som på sigt kan skabe pæne markedsandele i deres segment.

Selvom min position i aktien er mindre end hvad jeg gerne ville have, har jeg ikke købt flere. Det skyldes, at jeg synes den er overvurderet af markedet, når man tager deres kortsigtede udfordringer i betragtning. Det er nok ikke tilfældigt at emissions-kursen er 5,5, mens aktien lukkede i kurs 8 i fredags.

Hvis du er kortsigtet i aktien ville jeg sige "skynd dig at sælge". Men hvis tidshorisonten er mindst 4-5 år, tror jeg der kunne være en god investerings-case. Så jeg overvejer alvorligt at gå med i emissionen.

Men hvad mener andre her?



1/11 2020 09:00 Makingmoney 488020



Scape. Jeg kendte ikke aktien før i fredags, hvor jeg læste artikel i Børsen. Jeg har længe haft hensigten at skulle med i en "robotaktie". Det blev så Scape. Emissionen er på op til 50 mill kr, hvoraf de 35 er forudtegnet. Den oprindelige tegningskurs var 8,68, altså tæt på fredagens luk. Jeg købte selv i både 8 og 8,2, fik ikke alle. Jeg ser ikke noget problem i et midlertidigt fald til 5-6 stykker, er lang i denne. De har været med længe nok til at have kontrakter med både Honda, Hyundai og BMV. Bilfirmaerne har sat tempoet ned i.f.t omstilling i produktionen af el og hybrid biler, men det er midlertidigt forventer Scape. De forventer også at være cashflow positive i 2023, dog forudsat at de får de 50 mill i kassen. Jeg er klar over at risikoen er større i nye firmaer, men er altså kommet til at dette ser lovende ud. Afhængig af udviklingen vil jeg ikke afvise at købe flere ved en eventuel ekstra emission senere. Du har sikkert flere detaljer end jeg i dit materiale, som selvfølgelig er så subjektivt som muligt. El/hybrid biler er dog fremtiden, og software (deres vare) er altså et område hvor scalering er nem og bruttoavancen høj. Just my 5 cents

God søndag
MM



TRÅDOVERSIGT