Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Evergrande var formentlig ikke korrektionEN


97254 Helge Larsen/PI-redaktør 24/9 2021 07:31
5
Oversigt

Morgenkommentar fra Per Hanen, Investeringsøkonom, Nordnet

Investorerne har med rette slået sig til tåls med, at Evergrande ikke bliver et "Lehman Brothers moment". Til gengæld bør man være opmærksom på, at Evergrande mere var en aktiekrusning end en ditto korrektion.



Evergrande havde og har næppe potentialet til at give rystelser som Lehman Brothers gjorde og havde det

Det er 2 helt forskellige hændelser, hvor fællesnævneren mest er store stigninger i en længere periode og undskyldningen for at sælge med kursfald til følge.

Evergrande er et stort selskab og Kina er et stort land. Kina kan og vil håndtere Evergrande, men det betyder ikke at investorerne kan føle sig sikre på, at aktierne i Evergrande er specielt meget værd

Kursudsving på 3-4 %, som blev resultatet af nedturen med adresse til Evergrande, er niveauet under en korrektion. Snarere en overfladekrusning.

Evergrande var ikke på min "bruttoliste over negative aktiekatalysatorer".

At nedturen kom til at hedde Evergrande var tilfældigt og skyldes, at "hændelsen" fandt sted på et "nervøst" tidspunkt.



Evergrande ikke den rigtige styrkeprøve



Evergrande var en - set i en aktiemarkedsoptik - mindre hændelse. En del af den støj, som er med til at sikre det risikomæssige merafkast, som er aktiernes væsentligste aktiv på længere sigt. Men Evergrande var ikke og havde ikke isoleret set "styrken" til for alvor at få dominobrikkerne til at skælve meget. Jeg tror det var et forvarsel. Dels om at der kan komme et større (efter)skælv, og at den store optur lakker mod enden denne omgang. Denne uges udmelding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor et "betydeligt mindretal" anser det for mest sandsynligt, at den første renteforhøjelse fremrykkes fra 2023 til 2022, vil inden så længe påvirke forventningen om et meget moderat aktieafkast for 2022. Med mindre afkast følger formentlig også i det mindste flere, men ikke nødvendigvis større udsving.



TRÅDOVERSIGT