Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Vestas indgår aftale med Enel X om infrastruktur til elbiler

15/12 10:32

Vindmølleproducenten Vestas har indgået et partnerskab med energivirksomheden Enel X om at elektrificere sine biler.

Enel X skal levere den nødvendige ladeinfrastruktur til Vestas' biler på 15 af de vigtigste servicemarkeder.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet tirsdag morgen.

- Hvis vi skal lykkes med energitransitionen på tværs af global skala, har industriledere pligt til at implementere de forandringer, vi ønsker at se, siger Anders Nielsen, Chief Technology Officer i Vestas.

Aftalen drejer sig blandt andet om 370 ladestationer. Ifølge Vestas er aftalen en milepæl i forhold til at udfase selskabets konventionelle biler i 2025 og opnå kulstof-neutralitet.

Vestas oplyser, at koncernen alt i alt har omkring 5000 biler i dag.

Tirsdag falder Vestas-aktien med 0,4 pct. til 1263 kr.

/ritzau/FINANS