U.S. Bancorp lander som ventet - aktien falder
20/1 17:47
Den amerikanske bank U.S. Bancorp er kommet ud af fjerde kvartal med en indtjening per aktie, der rammer plet i forhold til analytikernes forventning.
Den landede i kvartalet på 95 cent præcist som analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet. Det var samtidig højere end i fjerde kvartal året før, hvor indtjeningen per aktie lød på 90 cent.
Også på nettorenteindtægterne lander banken stort set som ventet. De løb op i 3,20 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 3,22 mia. dollar. I samme kvartal sidste år havde U.S. Bancorp nettorenteindtægter for 3,23 mia. dollar.
Investorerne kvitterer ved at sende aktien ned med 4,8 pct. til 45,76 dollar.
/ritzau/FINANS