Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Asien: Stimulushåb trækker asiatiske indeks op - Hongkong i front - NY

25/1 06:43

De asiatiske aktiemarkeder ligger generelt med stigninger mandag, da bekymring over det fortsat stigende antal covid-19-smittede og forsinkelser i vaccineudrulningen bliver overskygget af forventninger om en massiv amerikansk finanspolitisk stimulusplan til hjælp for genoplivningen af USA's økonomi.

- De amerikanske markeder bevægede sig uregelmæssigt i sidste uge, men investorer åndede lettet op i morges efter at have set stigningen i de amerikanske futures, siger chefstrateg Masahiro Ichikawa fra Sumitomo Mitsui DS Asset Management i Tokyo til Reuters.

De store indeksfutures indikerer ved 6-tiden mandag morgen stigninger på 0,3-0,7 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo indledte investorerne med at sælge lidt ud, men markedet har vendt sig ledet af tech- og farma-aktier.

Nikkei 225-indeks øger 0,3 pct., mens det bredere Topix-indeks samtidig er næsten uændret.

De kinesiske markeder er anderledes i hopla. Shanghai Composite stiger 0,7 pct., og CSI 300 ligger med et plus på 1,5 pct.

Begge indeks bliver dog stærkt distanceret af Hongkongs Hang Seng-indeks, der øger 2,1 pct., efter at myndighederne har annonceret ophævelse af en streng nedlukning i en del af byen, der tidligere havde en markant stigning i virusinfektioner.

På de øvrige børser lukker Taiwans Taiex-indeks med et tab på 0,5 pct., og Singapores Strait Times-indeks handles 0,3 pct. lavere, mens Kospi-indekset i Seoul øger med 2,1 pct.

Australiens ASX-indeks lukker mandag med et plus på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,3
Topix0,0
Hongkongs Hang Seng+2,1
China Shanghai Composite+0,8
China CSI 300
+1,5
Taiwan Taiex-0,5
Sydkoreas Kospi+2,1
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200+0,4

Indeksværdi klokken 05.58.

/ritzau/FINANS