Fredagens aviser med SAS, ISS og Danske Bank
26/2 06:32
BØRSEN
PRESSET SAS SØGER HJÆLP HOS LEVERANDØRER
SAS har fået drænet kassen med 3,6 mia. kr. i november, december og januar. SAS beder derfor leverandører om henstand med betalinger, mens der forsøges at finde alternative ruter til likviditet. (Forside, side 6-7)
FÆTTER BR-ARVING GØR COMEBACK I LEGETØJSBRANCHEN
Fætter BR-arving og tidligere Top-Toy-direktør, Lars Gjørup, overtager sammen med kapitalfonden Capidea legetøjsdistributør. (Side 2)
ISS TROR 2021 BLIVER BEDRE EFTER I STORT MILLIARDTAB
Udfordringerne har stået i kø for ISS i 2020, og det vil tage lang tid at løse dem, mener analytiker fra Nykredit Markets. (Side 4)
MARKEDET FOR FEDMEMEDICIN BEGYNDER RØRE PÅ SIG.
Novo Nordisk forskningschef mener, at hvis fedmemedicin forlænger livet, bliver det svært at komme uden om for betalerne. Det vil være uetisk at afvise fedmemedicin om få år. (Side 8)
PENGETANKE SER PÅ KRAV OM KVINDER
Pensionsselskaber vil have selskaber til at øge andelen af kvinder i deres bestyrelser, men kun få stiller i dag konkrete krav. (Side 12)
ATP VIL NÅ 50 MIA I BÆREDYGTIGE OBLIGATIONER I 2021
ATP har udvidet sit investeringsmandat til også at tælle sociale obligationer. I 2020 havde ATP 30 mia. kr. i grønne obligationer. (Side 16)
FALCK INDGÅR SAMARBEJDE MED SILICON VALLEY-FIRMA OM DRONER
Kitty Hawk, der har Google-stifteren Larry Page i ryggen, skal være med til at udvikle en bemandet drone til Falcks redningstjeneste. (Side 20)
ENDNU ET DANSK SOFTWARESELSKAB VÆLGER BØRSVEJEN
Risma skal hente 40 mio. kr. i risikovillig kapital på Nasdaq First North til at erobre markedsandele i Sverige og Norge. (Side 24)
DANSKE BANK HAR ET GODT ØJE TIL BILLIGE BANKAKTIER
Rentestigninger i USA og udsigten til en genåbning af samfundet inden for overskuelig fremtid har ført til en rokade på aktiemarkederne, og en af de aktivklasser, der kan nyde godt af de nye vinde, er bankaktierne. (Side 34-35)
BERLINGSKE BUSINESS
STATEN VIL GENREJSE TURISMEN I KØBENHAVN FOR 70 MIO. KR.
Turismebranchen i hovedstadsområdet tabte godt 28 mia. kroner i 2020 som følge af corona krisen. 12 initiativer i en ny genopretningsplan fra regeringen skal puste nyt liv i erhvervet. Tivoli glæder sig over forslagene. (Forside, side 4-6)
FINANSIEL VAGTHUND PÅBYDER DANSKE BANK AT ÅBNE FOR UVILDIGE EKSPERTER
Danske Bank lever endnu ikke op til sin egen plan for, hvordan banken vil forhindre at blive brugt som led i hvidvask af sorte penge og anden økonomisk kriminalitet. Derfor skal sagkyndige nu sættes ind for at holde øje med, at planerne bliver overholdt. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
STORBANKER TROR PÅ SNARLIG VENDING
Vacciner og genåbning giver forventning om genopretning af dansk økonomi. I flere brancher begynder det snart at lysne, vurderer Nordea og Handelsbanken. (Forside, side 6–8)
MATAS OPJUSTERER EFTER ET FORRYGENDE JULEKVARTAL
Materialistkæden Matas fortsætter den gode stime og har klaret sig bedre i tredje kvartal af regnskabsåret 2020/21 sammenlignet med samme periode året forinden. (Side 2)
VÆKSTEN FORTSÆTTER HOS LANDETS STØRSTE ENTREPRENØR
Aarsleff har taget hul på et nyt regnskabsår med vækst og fastholder sine forventninger til hele året. (Side 4)
FALCK ER UNDER PRES I USA I DRAMA OM EN KÆMPEKONTRAKT
Falck møder store problemer i USA, hvor en vraget konkurrent sår tvivl om Falcks økonomi og evne. Der er nu tvivl om godkendelsen af en vigtig ambulancekontrakt i San Diego. (Side 10)
SAS FORVENTER, AT KUN HALVDELEN AF PASSAGERERNE KOMMER TILBAGE I ÅR
Pandemien trækker ud, og pengebeholdningen i SAS er på tre måneder drænet med mere end 5 mia. svenske kr. (Side 12)
FORBRUGERNE SÅR GRÆS, OG DLF HØSTER GEVINSTEN
Græsfrøkoncernen DLF tjener flere penge end nogensinde før. I både Europa og Nordamerika har millioner af hjemsendte haveejere haft travlt med at så græs under coronanedlukningerne. (Side 12)
DET VIL TAGE ÅR AT VENDE KRISEN I ISS
Der skal flere gode år til at rette op på et svært 2020 med coronanedlukning og skandalesag for ISS Facility Services, fortæller koncernchef Jacob Aarup-Andersen. (Side 12-13)
VESTAS, DSV OG NOVOZYMES SKAL GRIBE DE NYE GRØNNE EKSPORTMULIGHEDER I USA
Joe Bidens tiltræden som præsident varsler en ny æra for den grønne omstilling. Det skal også afspejle sig i ordrebøgerne hos dansk erhvervsliv, skriver topcheferne for Vestas, DSV, Novozymes og Dansk Erhverv. (Side 16)
/ritzau/FINANS