Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DFDS/CEO: Venter godkendelse af HSF-opkøb i starten af juli

11/5 10:29

I slutningen af januar købte DFDS virksomheden HSF Logistics Group for 2,2 mia. kr., men købet er endnu ikke godkendt hos myndighederne, og derfor er det for tidligt at tale om synergier.

Det fortæller DFDS-topchef Torben Carlsen i forbindelse rederiets regnskab for første kvartal. Forventningen er nu, at opkøbet godkendes i begyndelsen af juli.

- Vores fokus er på at få gennemført transaktionen hos myndighederne. Så snart vi får det, skal vi nok gå ud og tale mere om synergier, siger topchef Torben Carlsen.

HSF er leverandør af kølelogistik til kødproducenter og andre fødevareproducenter.

Købet af virksomheden skal gøre DFDS til den førende udbyder i Nordeuropa inden for kølelogistik, skrev DFDS i en meddelelse, da opkøbet blev offentliggjort.

- Vi har brugt tiden siden underskriften - og indtil vi får godkendelsen - på at planlægge integrationen. Der har været en række arbejdsgrupper, der har set på de forskellige områder af integrationen, herunder hvordan vi skal organisere os, siger Torben Carlsen.

HSF har en omsætning på 2,8 mia. kr., en indtjening (EBITDA) på 320 mio. kr. og 1800 medarbejdere. Selskabet opererer omkring 700 lastbiler og 1700 køletrailere.

Efter overtagelsen ventes DFDS' Logistics-divisions omsætning at stige til cirka 8 mia. kr. hvoraf halvdelen genereres af kølelogistik, fremgik det af meddelelsen fra januar.

/ritzau/FINANS