Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olieselskaber nyder fortsat godt af stigende oliepriser

28/9 10:03

De europæiske energiselskaber fortsætter tirsdag deres kursridt, samtidig med at oliepriserne fortsat stiger til vejrs og nu har kurs mod sjette dag i træk med stigninger.

Den europæiske referenceolie Brent har natten til tirsdag krydset 80 dollar for en tønde og ligger nu i højeste niveau i mere end tre år.

Oliepriserne har nydt godt af den hurtige bedring i efterspørgslen efter nedlukninger verden over som følge af coronapandemien samt flere og flere lempelser af restriktionerne i forbindelse med covid-19.

Dertil understøttes priserne også af forstyrrelser i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, hvor flere medlemslande døjer med manglende vedligehold og investeringer i infrastrukturen, hvilket svækker produktionen.

De forhøjede råvarepriser smitter fortsat af på olieselskaberne, der også mandag nød godt af den øgede efterspørgsel og manglende udbud, der nu får flere lande til at tære på deres olielagre.

Olieprisstigningerne sender flere af olieselskaberne til vejrs i det paneuropæiske aktieindeks Stoxx 600, hvor de lander blandt de mest stigende aktier tirsdag formiddag.

BP stiger 2,0 pct., Aker BP løftes 1,1 pct., Royal Dutch Shells B-aktie stiger med 2,4 pct. og Totalenergies stiger 1,6 pct.

Stigningen på nordsøolien Brent behøver ikke at være overstået lige foreløbig, hvis man spørger Goldman Sachs. Finanshuset venter ifølge Reuters, at prisen kan komme helt op i 90 dollar per tønde, inden året er omme.

Imens venter råvareanalytiker Vivek Dhar fra Commonwealth Bank, at efterspørgslen på olie kan stige med 0,5 mio. tønder om dagen, hvilket yderligere kan tære på olielagrene.

.\\˙ MarketWire