Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

ALK/Sydbank: Ser aktien stige 3-5 pct. på stærkt regnskab

11/11 08:15

ALK-Abelló har leveret et solidt regnskab, der er bedre end ventet både på top- og bundlinjen, vurderer Sydbank, der ser aktien stige omkring 3-5 pct. fra åbningen.

Den stærke udvikling er drevet af tabletsalget, der steg 41 pct. i lokal valuta til 398 mio. kr. i tredje kvartal.

- Og her er det især Europa, der driver væksten, og så de internationale markeder, hvor man har haft nogle store leverancer til partneren Torii i tredje kvartal, konstaterer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen over for MarketWire.

Blandt de positive islæt i regnskabet nævner han også salget af de injektionsbaserede vacciner. Desuden drypper det stærke salg ned på bundlinjen og medvirker til en opjustering af forventningerne.

- Så det er bredt funderet et regnskab, der er bedre end ventet, lyder konklusionen.

.\\˙ MarketWire