Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Rockwool nedjusterer på baggrund af voldsomme energipriser - NY

18/8 13:45

Rockwool nedjusterer forventningerne til driftsmarginen. Det sker på baggrund af hidtil usete stigninger i naturgas- og elpriserne i andet kvartal og i juli.

Det fremgår af en meddelelse torsdag eftermiddag.

Rockwool ser nu en EBIT-margin for året på 10-12 pct. mod tidligere ventet omkring 13 pct.

TOCIFRET VÆKST I ANDET KVARTAL

I andet kvartal havde Rockwool en EBIT-margin på 12,9 pct. mod 14,3 pct. i samme periode sidste år.

Det viser foreløbige hovedtal for perioden, som isoleringsproducenten har offentliggjort sammen med nedjusteringen.

Salget i kvartalet blev 1018 mio. euro - en stigning på 26 pct. i lokal valuta., mens driftsresultat, EBIT, steg 18 pct. til 131 mio. euro.

- Rockwool-koncernen har haft en god start på 2022 med rekordhøjt salg i første halvår. Salgsvæksten har været drevet af fortsat høj efterspørgsel efter vores naturlige stenuldsprodukter samt nødvendige salgsprisstigninger, skriver Rockwool, der vil tilpasse priserne yderligere.

- Selv om vores omkostninger til energi er ekstraordinært volatile, fortsætter vi som planlagt med at hæve priserne gradvist resten af året, hedder det i meddelelsen.

Ud over sænkningen af forventningerne til marginen, har Rockwool også nye forventninger til investeringsniveauet i år. Det sænkes med 50 mio. euro til 375 mio. euro.

Rockwools regnskab for andet kvartal offentliggøres den 24. august.

.\\˙ MarketWire