Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Pandora, FLSmidth og Boozt

9/11 06:39

BØRSEN

PANDORA HAR STADIG VOKSEVÆRK TRODS INFLATION

Stigende inflation æder ikke forbrugernes appetit på Pandora-smykker. Koncernen forbereder sig nu på eventuel nedtur. (Forside, side 8)

FORHENVÆRENDE DANSKE BANK-CHEF FRIFUNDET I MILLIARDSØGSMÅL

Den forhenværende Danske Bank-chef Thomas Borgen slipper for at betale stort milliardbeløb i erstatningssag. (Side 2)

FLS FORVENTER RECESSION OG GØR KLAR TIL FYRINGER OVERALT I KONCERNEN

FLS-topchef Mikko Keto er i gang med at lægge sidste hånd på nedskæringsplan, hvor der kommer fyringer i alle dele af koncernen. (Side 9)

PRESSEDE BRYGGERIER RAMT AF GIFTIG COCKTAIL

Prisstigninger oven i bølgeskvulp fra coronakrisen presser bryggerier. Flere må omlægge strategi og udskyde investeringer for at klare sig gennem vinteren. (Side 10)

LEDIGHED STIGER OG VARSLER BRED NEDTUR PÅ JOBMARKED

Ledigheden blandt 3F’ere stiger, og det kan være et første varsel på, at de gode tider på arbejdsmarkedet synger på sidste vers. (Side 12)

UNITY FUSIONERER MED ISRAELSK SOFTWARESELSKAB

Efter et langt og kaotisk forløb kan den danske softwareudvikler Unity Technologies nu skrive under på en fusionsaftale med det israelske firma Ironsource. (Side 19)

PRESSET PRIVATØKONOMI UDEN NYE KREDITTER

Inflations- og energikrisen presser danskernes økonomi, men alligevel tager kreditgivningen et dyk. (Side 22)

BOOZT SER FORVÆRRET MARKED

Modeplatform Boozt oplever vækst, men inflationspressede forbrugere køber generelt mindre, og der er store lagre. (Side 23)

BERLINGSKE BUSINESS

BOLIGPRISERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET RASLER NED

Boligpriserne i hovedstadsområdet rasler ned for fjerde måned i træk. I gennemsnit er et hus på 140 kvadratmeter blevet over 300.000 kroner mindre værd. I den kommune, hvor det står værst til, er gennemsnitsprisen faldet med over en million. (Forside, side 4-5)

RETTEN FRIFINDER DANSKE BANKS TIDLIGERE TOPCHEF I STORSTILET SAG FOR MILLIARDER

Retten i Lyngby har fældet dom i retssag mod norske Thomas Borgen, der var topchef i Danske Bank under hvidvasksagen. Tilbage står store udenlandske kapitalforvaltere som tabere. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BANKER FORLÆNGER LØBETID PÅ LÅN – UDEN AT ORIENTERE KUNDERNE

En stribe banker underretter ikke om, at de stigende renter får løbetiden på kunders lån til at stige. Ifølge Finanstilsynet er metoden lovlig, men bankerne erkender, at det kan gøres bedre. Fremgangsmåden kritiseres af Forbrugerrådet Tænk. (Forside, side 6-7)

NYKREDIT FORUDSER STORE PRISFALD PÅ LEJLIGHEDER

Sælgere af ejerlejligheder er nødt til at æde et stort prisfald. Salget af ejerlejligheder er nu halveret i forhold til tiden før coronapandemien, viser nye ugetal fra Boligsiden.dk. (Side 4)

REKORD I DANMARKS STØRSTE HAVN

Aarhus Havn har massiv fremgang i både containere og massegods. En stor del af de danske forbrugsvarer passerer kajen i Aarhus. (Side 7)

LUNDBECK OPJUSTERER

Medicinalkoncernen Lundbeck har i tredje kvartal haft stor fremgang i sine strategiske varemærker og opjusterer derfor forventningerne til hele året. (Side 9)

CARLSBERG SKÆRER SIN BRITISKE FORRETNING TIL

Carlsberg Marston’s Brewing Company, der er Carlsbergs britiske selskab i form af et joint venture, sælger det lokale Eagle Brewery til den spanske bryggerikoncern Damm. (Side 9)

TRAFIKKEN STIGER I PANDORAS BUTIKKER

Den økonomiske krise har ikke bidt sig fast i smykkeselskabet Pandora, der oplever flere besøgende i sine butikker. Forklaringen kan ligge i forretningsmodellen, mener topchefen. (Side 12-13)

TECHAKTIERNES KURSKLØ ER MÅSKE KUN BEGYNDELSEN

Gennem et årti har techselskaberne leveret varen på vækstfronten og aktiemarkedet, men en dobbelt knytnæve har resulteret i mørkere fremtidsudsigter for de værdifulde giganter. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire