Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aquaporin/Danske Bank: Hæver kursmål på mere sikkerhed for omsætningen

25/11 12:29

Aquaporin har fået hævet sit kursmål til 100 kr. fra 90 kr. af Danske Bank, der ser selskabet være godt på vej med fortsat mere sikkerhed omkring omsætningsvæksten, i takt med at ordrebogen vokser. Anbefalingen "hold" gentages.

Det fremgår af et notat fra analytiker Thomas Bowers i Danske Bank.

- Vi vurderer stadig, at selskabet er godt på vej, i takt med at ordrebøgerne fortsat forbedres med voksende ordrer fra et stigende eksisterende antal kunder, skriver han.

Det vandrensesystemproducerende selskab udmeldte, at omsætningen havde ramt 22,9 mio. kr. op mod 24. november, og at der ses ordre på cirka 30 mio. kr. for hele regnskabsåret, hvis al omsætning når at blive realiseret, det er også i den høje ende af selskabets forventninger.

Thomas Bowers estimerer også, at Aquaporins ordrebog vil ende året tæt på 30 mio. kr., men at det næppe vil være indregnet i omsætningen inden årets udgang som følge af propper i forsyningskæderne.

Aktien falder fredag 9,9 pct. til 87,20 kr.

.\\˙ MarketWire