Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Let styrket dollar på bremsningstegn fra Federal Reserve

25/11 14:43

Den amerikanske dollar styrkes lidt fredag, men kredser fortsat om det laveste niveau i tre måneder og er således på vej mod et ugentligt svækkelse.

Det sker, da investorerne er optaget af udsigten til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, lemper sin pengepolitik allerede i december.

- Det er den tredje dag i træk med et positivt risikosentiment. Det, tror jeg, holder den amerikanske dollar underdrejet stort set over hele linjen, siger Ray Attrill, chef for valutastrategi hos National Australia Bank, til Reuters.

Fredag præges af en nedsat volumen oven på helligdagen thanksgiving torsdag. Samtidig lukker de amerikanske markeder tidligt op til weekenden, og mange af markedsdeltagerne benytter lejligheden til at holde fri.

Euro handles fredag eftermiddag 1,0378 dollar mod 1,0415 dollar fredag morgen.

Referatet fra Federal Reserves møde i november, der blev offentliggjort tidligere på ugen, viste, at et "betydeligt flertal" af de politiske beslutningstagere var enige om, at det snart ville være hensigtsmæssigt at sænke hastigheden på renteforhøjelserne.

Tonerne fra Federal Reserve svækkede dollar betydeligt, da centralbankens aggressive renteforhøjelser og markedets forventninger om, hvor højt centralbanken kan sætte dem, har været en stor drivkraft bag valutaens styrkelse på omkring 10 pct. i år.

Det britiske pund handles fredag eftermiddag til 1,2065 dollar mod 1,2110 dollar fredag morgen, og dollar samtidig koster 139,48 yen mod 138,65 yen fredag morgen.

.\\˙ MarketWire