Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forslag til ændringer i Hartmanns bestyrelse

17-12-18 kl. 17/12 2018 13:37

Hartmanns bestyrelse har besluttet at stille forslag til aktionærerne om at styrke og udvide bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen den 9. april 2019.

Efter otte år i bestyrelsen har bestyrelsesmedlem Jørn Mørkeberg Nielsen besluttet, at han ikke genopstiller ved generalforsamlingen i 2019. Bestyrelsen vil i den forbindelse foreslå generalforsamlingen at styrke og udvide bestyrelsen ved nyvalg af de uafhængige kandidater Jan Madsen og Karen Hækkerup samt Marianne Schelde, der vil repræsentere Hartmanns hovedaktionær, Thornico Holding A/S.

Jan Madsen (1969) har siden 2010 været koncerndirektør i Coop Danmark A/S, der er Danmarks største dagligvarevirksomhed med en årlig omsætning på mere end 50 mia. kr. og flere end 35.000 medarbejdere. Jan Madsen er ansvarlig for dagligvarekæden Irma samt koncernens forretningsudvikling, digitalisering og medlemsprogram. Gennem ansættelsen i Coop Danmark A/S og tidligere stillinger i Carlsberg-koncernen, McKinsey & Company og Néstle har han opbygget særlige kompetencer inden for detailhandel med særligt fokus på fødevarekategorien samt internationalt salg og markedsføring, forretningsudvikling, digitalisering og supply chain management. Jan Madsen er derudover bestyrelsesmedlem i Coop Bank A/S, Coop Holding A/S og Fakta A/S.

Karen Hækkerup (1974) har i 2014-2018 været administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer, der er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien i Danmark. Inden ansættelsen i Landbrug & Fødevarer bestred Karen Hækkerup adskillige politiske poster som minister og ordfører samt medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Karen Hækkerup har opbygget et stærkt netværk og særlige kompetencer inden for interessevaretagelse og bæredygtighed samt international fødevareproduktion, -handel og -politik. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Grace Public Affairs A/S.

Marianne Schelde (1962) er finansdirektør i Thornico Holding A/S, der er et danskbaseret globalt erhvervskonglomerat med en samlet årlig omsætning på 7,6 mia. kr. og flere end 120 dattervirksomheder, og administrerende direktør i dattervirksomheden Thornico IT A/S. Hun vil bidrage med særlige kompetencer inden for international finansiel styring, økonomi, regnskab og revision. Marianne Schelde er bestyrelsesmedlem i Hummel Holding A/S og tre dattervirksomheder, Mount Baldy A/S, Ovodan Europe ApS og en dattervirksomhed, Sanovo Capital A/S,  Stanico A/S, Thorco Isabella ApS, Thorco Isadora ApS, Thorco Africa Holding ApS, Thornico IT A/S og West Star Real Estate A/S.

"Hartmanns markeder gennemgår en spændende udvikling i disse år, hvor bæredygtighed og forståelse for forbrugeradfærd bliver stadig vigtigere konkurrenceparametre. Derfor lægger vi op til at styrke bestyrelsen med indstillingen af tre stærke profiler til valg på generalforsamlingen i 2019, hvor vi samtidig vil tage afsked med Jørn Mørkeberg Nielsen efter otte års tjeneste hos Hartmann," siger bestyrelsesformand Agnete Raaschou-Nielsen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Agnete Raaschou-Nielsen
Bestyrelsesformand
Brødrene Hartmann A/S
Telefon: (+45) 45 97 00 57




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar