Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet

3/5 14:35

Den amerikanske jobrapport for april viser tegn på en afkøling på arbejdsmarkedet.

En jobskabelse på 175.000 var noget under det ventede niveau på 240.000 - og noget under niveauet i marts, da der blev skabt 315.000 nye arbejdspladser uden for landbruget.

Fredagens rapport viser også en stigning i arbejdsløsheden til 3,9 pct. fra 3,8 pct. i marts. Her havde økonomerne ifølge Bloomberg News ventet en fastholdelse på 3,8 pct.

Et tredje element, som der holdes nøje øje med, er udviklingen i timelønningerne. De viste en stigningstakt på 0,2 pct. fra måneden før, hvor der var ventet en stigning på 0,3 pct.

På årsbasis er lønstigningstakten aftaget til 3,9 pct. fra 4,1 pct. i marts.

.\\˙ MarketWire