Fredag 3. december 2010 kl: 13:08
Norden har kontraheret hele fire nye Handysize bulkskibe. To af skibene bygges på Hyundai-Mipo værftet i Vietnam, mens yderligere to bygges på det japanske værft Onomichi Dockyard. Skibene leveres i 2012 og 2013.
De to Handysize bulkskibe der bygges i Japan, vil ved leveringen fra værft blive chartret ud til Rio Tinto, en af verdens største tørlastbefragtere. Der er tale om en langsigtet aftale, som ventes at resultere i en samlet driftsindtjening på ca. 60-70m dollar for hele aftaleperioden.
Der er tale om 37.000 TDW isforstærkede skibe i et specielt design, så skibene kan opfylde Rio Tintos krav ved transporter af alumina fra Latinamerika til det østlige Canada. Det første skib leveres fra værftet i 2. halvår 2012 og det næste i 1. halvår 2013.
Udover de 2 skibe ved Onomichi Dockyard har Norden kontraheret yderligere 2 Handysize nybygninger i Vietnam.
Nordens ordrebog i Handysize tæller nu 16 egne nybygninger og 5 langtidsindbefragtede skibe med købsoption. Disse skibe leveres i perioden 2011-2013 og vil bidrage til Nordens målsætning om at opnå kritisk masse i denne skibstype.
Kilde: Norden
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9511
----------------------------------------
DNORD
http://www.ds-norden.com/
Norient Product Pool (DNORD 50%)
http://www.norientpool.com/